Forskning i design kan gøre en forskel på bundlinjen

Af Dorthe Mejlhede
Mag.art., centerchef ved Danish Centre for Design Research

Design af ydelser, produkter, services har stor økonomisk betydning. Virksomheder og organisationers succes er ikke kun afhængig af det produkt eller de services, de har udviklet og skal leve af. Det er også deres evne til at skabe værdi gennem produkternes eller serviceydelsernes design, der er kilden til succes.

For at kunne honorere de nye krav i vidensøkonomien og globaliseringen skal virksomheder, institutioner og organisationer - offentlige som private - i langt højere grad gøre brug af designere. Det er en udvikling, der dermed også præger designernes rolle og kompetencer. Hvor designerne tidligere kunne koncentrere sig om formgivning, må de i dag arbejde i tværfaglige og strategiske arbejdsprocesser i virksomhederne. Det kræver flere kompetencer.

Unik national koordination
Teori og videnskab har ikke traditionelt været studeret inden for designfaget, som primært har koncentreret sig om form og æstetik. Men i 2003 besluttede Kulturministeriet at forskningsbasere designuddannelserne på landets to designskoler, og i dag udbyder de ligesom de to arkitektskoler en femårig videregående designuddannelse, hvor formålet er at kombinere den praksisorienterede tilgang til design med en akademisk, metodisk tilgang.

Den udvikling kræver forskning, så uddannelserne til stadighed kan opkvalificeres med ny viden. Designforskning er en tværfaglig forskningsdisciplin, som i Danmark er organiseret med udgangspunkt i et center under Kulturministeriet - Center for Designforskning. I international sammenhæng er den nationale koordinering helt unik.

Hvorfor er designforskning vigtigt?
Centeret er et samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Århus Arkitektskole, Danmarks Designskole og Designskolen Kolding. Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner inden for arkitekt- og designfagene har gennem tiderne fostret de design-ikoner, vi kender i dag, særligt inden for møbel- og industrielt design men også inden for modedesign. Møbelsuccesen fra 50'erne og 60'erne er det som bekendt en udfordring at leve op til, fordi den skal oversættes til nutidens krav og udvikling. Derfor er designforskning uhyre vigtig i dag. Forskningen bidrager bl.a. til at sætte ord og begreber på fortidens succeser og dermed sætte skub i en ny udvikling.

Miljøet er samtidig i færd med at opbygge konsortier og erhvervssamarbejder - det vil sige netværkssamarbejder mellem virksomheder og forskning. Designforskningsmiljøet er med andre ord blevet i stand til at skabe den kommercialisering af forskningen, der er behov for for på sigt at kunne bidrage til nye virksomheder og produkter.

Parallel til ingeniør- og medicinfagene
Designbranchens udvikling er helt parallel til den kompetenceudvikling, samfundet generelt står over for. I løbet af de seneste 10 år har f.eks. kommunikationsbranchen forandret sig fra at være præget af skrivende generalister, der pyntede på ledelsens kommunikation til de professionelle kommunikatører uddannet fra universiteterne, vi kender i dag - cand.mag.er, cand.com.er eller kandidater fra samfundsfagene, der har taget Journalisthøjskolens journalistiske efteruddannelse eller på anden måde har efteruddannet sig. Det betyder, at det også ofte er højtuddannede personer, der indkøber f.eks. kommunikationsdesign. Over for denne gruppe får designerne svært ved at sælge virksomhedens design, hvis de ikke i selve salgsprocessen kan matche virksomhedernes indkøbere ved at være i stand til at svare på spørgsmål om alt lige fra designprocesser til målgruppeanalyser.

Den opkvalificering af designerhvervet, vi ser i dag, er helt parallelt med akademisering af praksisdisciplinerne som f.eks. ingeniør- og medicinfagets i 1800-tallet. Her blev fagene etableret på universitetet, fik titulatur og status og dermed større tyngde fagligt. Det skete ud fra et behov blandt praktikerne for at dele viden med deres kolleger om arbejdsprocesserne i produktionen. Derved højnede de vidensniveauet i praksis og sikrede industrien bedre produkter og patienterne bedre behandlinger.

Muligheder for efteruddannelse og opkvalificering
Som led i opkvalificeringen af designfaget udbyder Center for Designforskning en Master i Design. Uddannelsen opkvalificerer færdiguddannede og erfarne designere (og andre i designrelaterede stillinger) til at kunne arbejde i nye udviklingssammenhænge i virksomhederne ved at blive introduceret til teorier og metoder til planlægning af designprocesser. Der arbejdes på at styrke de studerendes kompetencer fra forberedelse til forretning og til at placere og analysere designopgaver i forhold til aktuelle samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle sammenhænge. Uddannelsen er en toårig deltidsuddannelse og optager nye studerende hvert andet år. Erhvervs-ph.d.-ordningen er en anden mulighed, virksomhederne og deres medarbejdere kan udnytte for at skaffe ny viden til huse. Ordningen bidrager til at opkvalificere medarbejdere og til at løse en konkret forsknings- og udviklingsopgave for virksomheden. Udviklingen er positiv og skaber nye muligheder. Fremsynede virksomheder vil trække designerne ind i ledelsen. Her vil de bidrage positivt til omsætningen og konkurrenceevnen via deres viden om designprocesser og designs betydning for forbedret omsætning og salg. Parallellen til kommunikationsområdet er slående. Ingen seriøs virksomhed eller organisation vil benægte værdien af kommunikation i dag. Kommunikationsdirektøren er uomgængeligt en del af ledelsen og bidrager som sådan med at tænke kommunikation ind i alle dele af forretningen.

Designforskningen øger fremover sine internationale aktiviteter, og derfor har Center for Designforskning ændret navn til Danish Centre for Design Research.

Centeret har netop udgivet Indblik i dansk designforskning. Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til centersekretær anna.krarup@karch.dk eller telefon 32686368.

debat@altinget.dk