Er du i tvivl om forskningens nødvendighed - så se TV 2
DEBAT: Tv giver ofte sandhedsstatus til useriøse undersøgelser om sundhed. Men sundhedsforskningen skal styrkes for at sikre behandlingen, mener Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital.
Af Torben Mogensen
Lægelig direktør på Hvidovre Hospital
Tirsdag den 1. april 2008 blev der i tv-udsendelsen PRAXIS foretaget en undersøgelse over betydningen af skoleelevers kost for deres læring. I udsendelsen blev det understreget, at det ikke var videnskab, men ikke desto mindre blev sundhedsministeren i de efterfølgende tv-nyheder bedt om at forholde sig til resultatet. Resultatet var, at sund kost gav bedre læring, hvilket må siges at være en bekræftelse af sund fornuft og den fremsatte hypotese. Problemet er bare, at det kunne undersøgelsen overhovedet ikke sige noget om. Resultatet kan være rigtigt eller forkert - vi ved det ikke.
Undersøgelser for sandhedsstatus
Hvad er forskellen på videnskab og en undersøgelse? Videnskab er en undersøgelse, der sikrer, at resultaterne kan fortolkes, og at resultaterne er frembragt på en måde, som er reproducerbar, og metoden sikrer, at forskernes forudfattede mening ikke influerer på resultatet. En undersøgelse, der ikke er videnskab, omfatter pr. definition ikke disse forhold, og derfor er det underholdning, og ikke noget man bør tage seriøst. I dag er den type undersøgelse desværre hyppig, og ofte bliver politikerne bedt om at kommentere på dem, som var de sandheden. Et yderligere problem er, at disse undersøgelser over tid får sandhedsstatus, når de bliver kommenteret af stadig flere personer. Dette er en taktik, som mange interesseorganisationer bruger, og nu også tv.
Højt dansk niveau i sundhedsforskning
Dansk sundhedsvidenskabelig forskning er af høj kvalitet. Det er rigtig forskning. Danmark ligger meget højt internationalt, hvad angår antal artikler pr. indbygger. Derfor vil der være stor gevinst ved at give en større del af forskningsmidlerne til sundhedsvidenskabelig forskning. Den kliniske forskning foregår på forskellige niveauer. Der er de store forskergrupper, som er lokaliseret på de store universitetshospitaler og universiteterne. Men der er også en stor undergrund af forskergrupper bestående af 1-3 personer på hospitalsafdelinger. Begge typer forskning er af afgørende betydning.
Små forskergrupper styrkes
De store forskergrupper har muligheden for at søge de store fondsbevillinger, hvorimod de små grupper ofte lever af fritidsarbejde og hospitalernes muligheder. Der er behov for, at de små forskergrupper styrkes. Dette kan ske ved, at der bevilges penge til delestillinger. Hospitalerne i København og Københavns Universitet har god erfaring med forskningslektorater, hvor de klinisk ansatte læger bruger halvdelen af tiden på forskning og den anden halvdel af tiden på klinisk arbejde.
Skal prioriteres
Dette giver god forskning samt øger kvaliteten i den direkte patientbehandling. Derfor skal denne type forskning også prioriteres, når forskningsmidlerne skal fordeles. Man skal huske, at de store forskergrupper er startet som små grupper. Delestillinger kan også bruges i de store forskergrupper.
