Aktører: Derfor er erhvervskandidaten et hit blandt sygeplejersker

DEBAT: Fire gange så mange sygeplejersker, som der er plads til, har søgt ind på ny erhvervskandidatuddannelse, og det er der gode grunde til, skriver Dorthe Boe Danbjørg, Merete Munk og Dorte Steenberg, som går i rette med, at uddannelsen kun er populær blandt revisorer.

Af Dorthe Boe Danbjørg, Merete Munk og Dorte Steenberg
Hhv. uddannelsesleder ved Syddansk Universitet, sekretariatschef ved Syddansk Universitet og næstformand i Dansk Sygeplejeråd

I sidste uge i Altinget var der under overskriften “Ny deltidsuddannelse hitter kun hos revisorerne” en redegørelse for, at søgningen til de øvrige udbud af erhvervskandidatuddannelser har været beskeden.

En overskrift, der er totalt misvisende i forhold til virkeligheden. Så før vi afskriver erhvervskandidatens succes, skal ordningen lige have lov til at komme ordentligt i gang, og kendskabet til deltidsuddannelse skal udbredes.

Det billede, der blev tegnet, har også behov for en nuancering, og derfor skal det fremhæves, at for eksempel sygeplejersker er nogle af dem, der har stået i kø for at bruge muligheden for at tage videreuddannelse på deltid.

Sygeplejersker er nemlig en af de heldige (få) faggrupper, der har fået muligheden for at tage en kandidatuddannelse på deltid. Vi har oplevet en stor interesse fra sygeplejersker, som gerne vil kombinere muligheden for at videreuddanne sig, mens de samtidig fastholder deres arbejde i klinikken. Faktisk søgte fire gange så mange, som der er pladser til, ind på uddannelsen i marts måned i år. Kun tre uger efter, at vi på Syddansk Universitet kunne annoncere den. Og der har heller ikke manglet interesse efter ansøgningsfristen, så vi har skuffet mange med beskeden om, at de først kan søge ind i 2019.

Til gavn for klinisk praksis
I vores optik er der brug for erhvervskandidatuddannelsen af flere årsager.

Blandt andet på grund af manglen på sygeplejersker, på grund af behovet for at styrke sygeplejerskers kompetencer og på grund af behovet for at udvikle og evidensbasere klinisk sygepleje.

Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling, og derfor skal sygeplejersker have bedre muligheder for at kunne efter- og videreuddanne sig, da de mange nye komplicerede pleje- og behandlingsopgaver kræver, at sygeplejersker konstant tilegner sig nye kompetencer. Men at tage en kandidatgrad, som hidtil har betydet orlov fra klinikken, kolliderer med manglen på sygeplejersker.

Allerede nu oplever arbejdsgivere, at det er svært at rekruttere sygeplejersker, og det forventes, at der i 2025 vil mangle 6.600 sygeplejersker. Derfor er erhvervskandidaten vigtig, fordi den giver muligheden for, at sygeplejersker kan kombinere klinik med videreuddannelse.

Videreuddannelse af sygeplejersker skulle gerne komme klinisk praksis til gavn, og muligheden for, at sygeplejersker kan være i klinisk praksis 25 timer om ugen, mens de videreuddanner sig, styrker den mulighed. Fordi det da bliver nemmere at koble teori og praksis, og de studerende vil kunne tage udgangspunkt i klinisk praksis, mens de tilegner sig akademiske kompetencer.

Mange sygeplejersker har hidtil for eksempel taget forskellige masteruddannelser, blandt andet fordi kandidatuddannelsen ikke kunne tages på deltid, men hvis vi skal sikre, at sygepleje skal være evidensbaseret, så skal vi arbejde målrettet for at fastholde, at sygeplejersker kan videreuddanne sig på kandidatniveau på deltid, så de kan gå videre i et ph.d.-forløb.

Derfor er erhvervskandidaten allerede et hit.

Forrige artikel Danmarks Akkrediteringsinstitution: Godt med flere tiltag mod frafald Danmarks Akkrediteringsinstitution: Godt med flere tiltag mod frafald Næste artikel Ny debat på Altinget: Jagten på den fleksible og livslange uddannelse Ny debat på Altinget: Jagten på den fleksible og livslange uddannelse