Søren Pind er ny sherif i vidensbyen

Der er store forventninger til den nye sherif i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

For selvom de politiske seksløbere er ladt med en SU-reform og en ledelsesreform på universiteterne, så er den nye minister Søren Pind (V) kendt som en politiker, der altid er klar til en duel på argumenter.

Søren Pind trådte i 2015 ind i Justitsministeriet med ordene ”der er en ny sherif på vej til byen”, mens han i sin tid i Udviklingsministeriet i 2011 kaldte sig frihedsminister. I går lancerede han titlen fremtidsminister om sit nye job.

Den tegneseriefigur, som Ulla Tørnæs (V) overrakte sin afløser som gave, en rumsherif med det højtravende motto ”Mod det uendelige univers”, passer på sin vis godt på manden, der nu skal sætte regeringens dagsorden på forsknings- og uddannelsesområdet.

Han har igennem de seneste mange år sat sit præg på den politiske debat og blandt andet langet offentligt ud efter EU-forskeren Marlene Wind, som han var uenig med.

Ved sin tiltrædelse rakte Pind dog hånden ud til eksperterne.

”Et godt samfund lytter til sine kloge medborgere og prøver at få det bedste ud af det talent, som er. Men de kloge skal også vide, at de er i et fællesskab, hvor der er brug for dem til noget og for noget,” siger Søren Pind.

Han peger også på, at i en verden, hvor teknologien udvikler sig meget hurtigt, er der stadig et behov for dannelse, viden og forskning.

Søren Pind inviterede i sin tale ved tiltrædelsen både eksperter og ministerium til at hjælpe med at formidle en optimistisk fortælling om fremtidens muligheder.

”Jeg ser det som min vigtigste opgave at formidle til høj som lav, hvordan vi får det bedste ud af alle de ting, der sker i øjeblikket i en helt uforlignelig høj hastighed,” siger ministeren.

En anden type
Blandt de kilder, Altinget har talt med både i uddannelsessektoren og med kendskab til den nye minister, er der enighed om, at Søren Pind var et overraskende valg på posten.

Overraskelsen er altså blandet med en god del forventning til den nye minister.

Søren Pind ville ikke ved sin tiltrædelse kaste sig ud i de store programerklæringer. Regeringsgrundlaget lægger dog op til et opgør om SU'en og en ledelsesreform på universiteterne, hvor Søren Pinds linje – som enten sherif eller frihedsforkæmper – kan blive afgørende for resultatet.

Søren Pinds forkærlighed for en bramfri debat vurderes dog at kunne blive en udfordring i et ministerium, som de seneste mange år har været uden den store folkelige gennemslagskraft.

”Det er en stor minister med mange ideer og store armbevægelser, der kommer til. Og han er en aktør i det politiske spil, og det er noget nyt, som ministeriet skal vænne sig til,” lyder det fra en iagttager med kendskab til ministeriet.

S-ordfører: Man skal kunne sit stof
En af de ordførere fra oppositionen, der har siddet over for Søren Pind i Justitsministeriet, er Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen. Hun mener, at Søren Pind er en dybt professionel politiker, som dog også gerne tager en politisk kamp.

”Vi har haft en række kampe, hvor jeg synes, at han har handlet for langsomt, og han har taget æren for nogle ting, som vi var enige om. Når det er sagt, så har han været en minister, der har lyttet, og som har givet sig tid til kaffemøder,” siger Trine Bramsen.

Hun vil opfordre sine oppositionskollegaer til at være godt sat ind i stoffet, når de skal forhandle med Søren Pind.

”Han vil hurtigt sætte sig ind i sit område, og han søger et samarbejde med dem, der også kan deres stof,” siger Trine Bramsen.

Uddannelses- og forskningsområdet har i lang tid været præget af meget brede forlig, senest illustreret med fordelingen af forskningsreserven, som alle Folketingets partier stod bag. Og det er ifølge Trine Bramsen ikke Søren Pinds stærkeste side.

”Erfaringen med Søren Pind har været, at han hellere lavede blå aftaler, når han kunne. Det er da en stil, jeg håber, at han vil lægge om,” siger Trine Bramsen.

Fremtidsministerens opgave
Netop evnen til at samle partierne om brede aftaler er en af Søren Pinds store opgaver.

For eksempel har Venstre opsagt forliget om SU'en, og i første omgang skal Dansk Folkeparti overbevises om, at et nyt SU-system er fremtiden.

Dernæst skal der skaffes flertal for både en bevillings- og en styringsreform. Og endelig er det en stående opgave for tidens uddannelsesministre at styrke sammenhængen mellem studie og job.

En sammenhængstanke, som er blevet kritiseret for at være urealistisk på grund af det grundlæggende problem: Hidtil har man ikke med overbevisning kunnet spå om fremtidens jobmuligheder.

En mission, der – måske – er blevet lettere med Søren Pind som fremtidsminister.

red@altinget.dk