K truer med at trække støtten til fonds-aftale
REGNING: Fondes uddelinger til kultur og forskning skal ikke rammes hårdere end højst nødvendigt. Så hvis fondene har ret i, at deres skatteregning bliver langt højere, end Skatteministeriets beregninger viser, er den nye skatteaftale ugyldig, siger K.
Allerede før førstebehandlingen af et lovforslag om fondes skattebetaling knager det gevaldigt i flertallet bag aftalen.
Skatteministeriet har skønnet, at afskaffelsen af to særlige skatteregler for fonde vil øge fondenes skat med 200 millioner kroner om året. Men det regnestykke tror den konservative skatteordfører, Brian Mikkelsen, ikke på. Og hvis beregningerne ikke holder, er forudsætningen for aftalen brudt, mener han.
“Vi har fået at vide, at det årlige skatteprovenu ville være mindre end 200 millioner kroner. Men ud fra de tal, jeg har fået den seneste uges tid, vil beløbet være i hvert fald tre-fire gange så stort. Derfor er det ikke en del af den aftale, vi har sagt ja til. Og så bliver vi nødt til at få det ændret,” siger Brian Mikkelsen.
Med støtte fra flere eksperter har fondene selv anslået, at de ændrede skatteregler vil betyde, at de skal lægge en milliard kroner mere i statskassen. Det vil betyde, at fondene vil lægge flere penge til side og bruge færre penge på at støtte kultur, forskning og andre samfundsgavnlige formål.
Brian Mikkelsen pointerer, at han naturligvis vil vente og se, hvilke beregninger Skatteministeriet og Finansministeriet er i stand til at lægge frem.
“Men jeg har fået præsenteret en masse regnestykker, som det bliver svært for Skat og Finans at komme uden om. Vi har kun sagt ja til at finde i underkanten af 200 millioner, og hvis det viser sig, at det her rammer langt hårdere for fondene, så bliver man nødt til at lave aftalen om,” siger Brian Mikkelsen.
Penge fra civilsamfundet til statskassen
Heller ikke Liberal Alliance føler sig overbevist af Skatteministeriets beregninger.
”Hvis det reelle tal er fem gange så højt, som Skatteministeriet har skønnet, så er det noget af et fejlskøn. Og så har vi nogle skadevirkninger, vi bliver nødt til at forholde os til,” siger skatteordfører Merete Riisager.
Hun understreger, at Liberal Alliance bakker op om finanslovaftalen, men at partiet ikke jubler over afskaffelsen af fondenes skattefordele.
”Vi kunne godt have ønsket os en anden finansiering, fordi der jo går penge fra civilsamfundet og ind i statskassen. Nu har vi committet os til 200 millioner kroner. Men hvis beløbet er et helt andet, så må ministeren svare for det. For der er ikke nogen, der kan være tjent med, at der bliver en langt større skadevirkning for de midler, der bliver uddelt til civilsamfundet, end den, som vi allerede har forholdt os til,” siger Merete Riisager.
Minister vil lytte til fondene
I lovforslaget understreger Skatteministeriet, at den beregnede skatteeffekt af at afskaffe de to særregler er behæftet med endog stor usikkerhed.
Altinget har bedt om et interview om sagen med skatteminister Karsten Lauritzen (V). Det har ikke været muligt at få, men i et skriftligt svar siger ministeren, at han har noteret sig den bekymring, der er blandt fondene, og at han vil lytte til den.
”Hvis der er grundlag for at ændre skønnet, er jeg og Skatteministeriet meget åben over for at drøfte det,” skriver ministeren.
Universiteter lægger op til store besparelser
Sygeplejersker håber, vejen er banet for masteruddannelse
