Østergaard roses for bredt samarbejde

SAMARBEJDE: Alle Folketingets partier blev tirsdag enige om fordelingen af forskningsreserven for 2012. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) får ros fra højre og venstre for sin rolle i forhandlingerne.

Selvom der var færre midler at fordele i forhold til i år, så har alle Folketingets partier skrevet under på aftalen for 2012. Og det skyldes blandt andet ministerens indsats, lyder det fra eksempelvis fra Venstres Tina Nedergaard.

V: Ikke forvent med det
"Det har helt klart noget med samarbejdet med ministeren at gøre. Jeg ved godt, at jeg risikerer at skamrose ham, men det er simpelthen så dejligt at arbejde med en politisk modstander, som har forståelse for, at vi bliver nødt til at mødes et sted på midten. Det har jeg ikke været forvænt med," siger Tina Nedergaard til Altinget | Forskning og Innovation.

Hun beskriver endvidere stemningen under forhandlingerne som god, også selv om enkelte af partierne ifølge eks-ministeren "skulle vænne sig til at sidde i stue sammen".

Login