Skal fondene tættere på det offentlige? Det ser de forskelligt på, viste Folkemødet

I kølvandet på Folkemødet efterlyser Novo Nordisk fondens direktør Mads Krogsgaard Thomsen mere samarbejde mellem fondene og det offentlige Danmark. A.P. Møller Fonden og Lundbeckfonden har en anden tilgang. 

Skal de erhvervsdrivende fonde spille en nøglerolle i løsningen af de største samfundsproblemer, som også SVM-regeringen lægger op til med sit regeringsgrundlag? Eller skal de koncentrere sig om det formål, deres stifter satte dem i verden for? Dét har tre af Danmarks største fonde forskellige syn på, viste årets Folkemøde. 

I en email til Altinget deler Novo Nordisk Fondens direktør, Mads Krogsgaard Thomsen, nogle af sine betragtninger om Folkemødet i Allinge. En af hans pointer er, at fondene skal arbejde tættere sammen med det offentlige. 

”Vi er dygtige i Danmark, men hvis vi for alvor skal rykke som land og finde løsninger inden for de brede samfundsdagsordener, for eksempel sundhed og bæredygtighed, er det nødvendigt med mere offentligt-privat samarbejde,” skriver Mads Krogsgaard Thomsen.

Login