Ny temadebat: Trænger forholdet mellem fonde og kulturliv til en tur i parterapi?

Med SVM-regeringens finanslovsudspil kommer der et milliardløft til kulturområdet frem mod 2027. Det er nye toner i en sektor, som i høj grad lever af donationer fra fonde. I en ny temadebat sætter Altinget Fonde fokus på kulturlivets afhængighed af fondene.

Kunstnere, kulturorganisationer og private fonde har i århundrede gået hånd i hånd. Bevillingerne fra private fonde spiller en kæmpe rolle i at støtte kulturprojekter, udvikle nye succeser og skabe nye muligheder for kunsterne og kulturinstitutioner.

Tilsammen uddeler fondene cirka 2,4 milliarder kroner til kulturområdet, som ligger stabilt i top tre over de sektorer, der får mest støtte fra de almennyttige og erhvervsdrivende fonde herhjemme.

Og selv om fondsbevillingerne til kultur i disse år falder relativt sammenlignet med andre områder som videnskab, uddannelse og internationale humanitære formål, er det fortsat mere end hver tiende fondskrone, som går til kulturelle formål.

Login