Fond ændrer strategi efter kritisk rapport

Tietgenfonden har skåret sin uddelingsprofil til. Blandt andet på baggrund af en undersøgelse fra tænketanken DEA, som konstaterede projektmylder på erhvervsuddannelserne og et behov for mere fokuserede indsatser.

De kommende fem år vil Tietgenfonden koncentrere sin støtte om den tredjedel af erhvervsuddannelserne, som omfatter egentlige håndværksfag. Det fremgår af Tietgenfondens nye femårige uddelingsstrategi, som netop er offentliggjort.

Det betyder blandt andet, at fonden, der årligt uddeler 27 millioner, vil støtte bedre værkstedsfaciliteter til skolerne og sætte ind for at mindske frafaldet i overgangen mellem skole og praktik eller arbejdsplads.

Ifølge Tietgenfonden bygger den nye strategi på dialog med en række interessenter og især på en kortlægning fra Tænketanken DEA, som fonden selv bestilte sidste år.

Login