Ellemann: ”Gud forbyde Novo Nordisk skulle flage ud eller lukke ned”
"Billedet ville ikke være lige så glansfuldt, hvis man tog Novo Nordisk ud af ligningen," lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen, der torsdag præsenterede regeringens økonomiske redegørelse, hvor den danske medicinalgigant fremhæves 31 gange. Økonomiministeren afviste samtidig, at Novo Nordisk kan ende i et 'Nokia-scenarie' for staten.
31.
Så mange gange nævnes Novo Nordisk i regeringens seneste økonomiske redegørelse.
Her fremhæves den danske medicinalmastodont for at være driftkraft for den kraftige vækst i medicinalindustrien.