DI vil begrænse fonds-midler til nødhjælp til Ukraine og hjælpe virksomhederne i stedet

Den massive humanitære støtte til Ukraine har ødelagt markedet i Ukraine, lyder det fra Dansk Industri og deres ukrainske søsterorganisation. De efterlyser en omfordeling af støtten i den danske Ukrainefond til større gavn for virksomheder og jobskabelse.

To år efter starten på krigen i Ukraine og i halen på de historisk store internationale bidrag til nødhjælp og genopbygning af landet, advarer industriorganisationer nu om, at den internationale støtte har udhulet Ukraines eget erhvervsliv og kan skabe problemer på længere sigt.  

Derfor bør støtten, blandt andet den civile del af bevillingerne i Ukrainefonden, omfordeles, så man i stedet styrker erhvervslivet. Det budskab kommer fra DI og fra deres ukrainske søsterorganisation, som Altinget har talt med i anledning af to-års-dagen for Ruslands angreb på Ukraine.

”Det er en ret anseelig mængde penge, der er allokeret til Ukraine, og en meget væsentlig del er nødhjælp, mens kun omkring to procent er gået til virksomhedsrettede initiativer. Det har også givet rigtig god mening i den periode, der er gået, men når det kommer til virksomhedsdelen, så synes vi i DI, der er behov for at kigge anderledes på det fremadrettet.{{quote:147310:R}}

Login