Iben Krog: Debatten om brakarealer handler om principper og værdier

Det spænder ben for den grønne omstilling og mætter færre munde, når landmænd skal braklægge fire procent af deres jord. I stedet bør det gøres til et princip, at Danmark tager ansvar for fremtiden, skriver Iben Krog (V).

EU's krav om, at hver enkelt landmand i EU skal braklægge fire procent af sin jord til næste år, har fyldt rigtig meget i min hverdag de seneste måneder.

Jeg har talt om det ved spisebordet med min far. Jeg har talt med mine venner, der er yngre landmænd og har svært ved lige at forstå, at de ikke må skabe mad på fire procent af den jord, som de har brugt alle deres og bankens penge på at investere i.

Jeg har holdt oplæg om det for landmænd i kredsen. Og det har fyldt, hver gang jeg har åbnet lokalavisen, Effektivt Landbrug, Landbrugsavisen eller Altinget Fødevarer. Men jeg må nok også erkende, at jeg er lidt af en fødevarenørd, og når jeg taler med mine venner, der ikke er i landbruget, har de hørt nul om EU's braklægningskrav.

Login