Undersøgelse: Forbrugere kan godt forstå GDA

GDA: Ny international forskning viser, at de fleste forbrugere godt kan finde ud af at tolke fødevaremærkningerer som for eksempel GDA.

Størstedelen af forbrugerne fra seks lande siger i en omfattende international undersøgelse, at de godt kan forstå de nye fødevaremærkninger såsom GDA. Det skriver videnskab.dk.

"I vores undersøgelse har vi forsøgt at finde ud af forbrugernes viden om varedeklarationer, og hvor meget de bruger dem. Her var den største overraskelse nok, at de fleste forbrugere faktisk godt kan finde ud af at bruge de oplysninger, de får. Det er desværre bare rigtig få, der bruger det," fortæller professor Klaus G. Grunert fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Han står bag undersøgelsen sammen med Dr. Josephine M. Wills fra European Food Information Council i Belgien.

Login