Svært at afsætte kvalitetsfødevarer

Det bliver svært at nå længere med dyre- og miljøvenlig fødevareproduktion end i dag. De danske forbrugere er ikke villige til at betale. En fødevarevirksomhed skal desuden overveje markedsføringen nøje, hvis den skal have succes med at afsætte en såkaldt kvalitetsfødevare. Det viser en ny rapport.

Det fremgår af en ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut, der har analyseret forbrugernes fødevareefterspørgsel i Danmark.

Rapporten konkluderer, at hvis en fødevareproducent og -virksomhed skal have succes med at sælge et produkt, der er dyrere end gennemsnittets, skal fødevaren have en klar profil og adskillelse fra andre tilsvarende fødevarer. Samtidig skal forbrugeren kunne se et formål med at betale ekstra for produktets egenskaber.

Overordnet set er forbrugernes efterspørgsel efter svinekød tilsyneladende relativt prisfølsom, mens efterspørgslen efter fjerkrækød og æg er mindre prisfølsom.

Login