Sultne bramgæs giver politikerne kvaler

NYHED: Landmændenes afgrøder på Mandø bliver spist af bramgæs. Fødevareministeren vil finde ud af, hvad der skal ske med fuglene.

Landmændene på Mandø river sig i håret over, at trækfuglen bramgåsen æder deres afgrøder. Bestanden var i 80'erne på 70.000 bramgæs. Det tal er i dag vokset til 400.000 bramgæs.

Derfor havde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i samråd for at få svar på en tidligere udtalelse, hun kom med under valgkampen. Her sagde hun, at det var en mulighed at indføre jagttid for bramgæssene, til trods for at den er på EU's rødliste over fredede fugle. Fødevareministeren mener stadig, at det kunne være en løsning at drive jagt på gæssene for at få bestanden ned:

"Fuglebeskyttelsesdirektivet tillader ikke, at der fastsættes jagttid på bramgæs, så hvis man skal overveje mulighederne for at jage bramgæssene, så vil det kræve en ændring af listen over de fugle, der er med i fuglebeskyttelsesdirektivet," sagde fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Login