Sukkerreform betyder 800 arbejdsløse

Oppositionen har pålagt regeringen at arbejde for en fuld liberalisering af EUs sukkerordninger, men hvis det gennemføres betyder det 800 nye arbejdsløse alene på Lolland-Falster

Hvis man forestillede sig en fuld liberalisering ville sukkerproducenterne 'kun' få 350 euro pr. ton sukker, og det betyder i al sin enkelthed, at sukkerproduktionen i Danmark er en saga blot:

"Produktionen af sukkerroer og sukker i Danmark - hermed også på Lolland-Falster - må forventes at ophøre i tilfælde af en fuldstændig liberalisering", oplyser fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) på baggrund af en analyse fra Fødevareøkonomisk Institut.

Alene på Lolland-Falster, hvor 61 procent af det samlede areal med sukkerroer i Danmark findes, vil det være ensbetydende med 500 tabte arbejdspladser på sukkerfabrikkerne og ca. 300 fyrede i landbruget - altså 800 nye arbejdsløse i et område, der i forvejen er hårdt ramt af ledighed.

Login