Straf restauranter for sort arbejde

Med et nyt forslag ønsker Enhedslisten at gøre op med sort arbejde i hotel- og restaurationsbranchen. Horesta-direktør afviser fremgangsmåden og påpeger, at det allerede er muligt at retsforfølge i dag.

Dét mener i hvert fald Enhedslisten, der nu i Folketinget vil fremsætte et forslag, der skal komme misbruget – som går ud over løn- og arbejdsforhold for de ansatte – til livs:

”De hotel- og restaurationsejere, der gør brug af de lyssky firmaer, skal rammes på pengepungen. Kun på den måde undgår vi, at de gør brug af serviceydelser til priser, der kun kan lade sig gøre, fordi der er tale om sort arbejde”, siger partiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører Søren Søndergaard.

Forslaget, som bliver fremsat i løbet af vinteren, vil medføre, at servicevirksomheder, der stiller arbejdskraft til rådighed, kun kan få lov til at gøre dette, hvis den pågældende virksomhed kan dokumentere betryggende arbejdsgange mht. bogføring, løbende revision og personalets ansættelsesbetingelser.

Login