Store prisstigninger på svinekød

NYHED: Stigning i prisen på svinefoder fører til højere kødpriser i butikkerne.

Det bliver dyrere at spise flæskesteg eller frikadeller i fremtiden.

Brancheorganisationen Danske Slagterier forventer nemlig, at forbrugerpriserne på svinekød vil stige markant i 2008. Prisforhøjelsen skyldes, at prisen på svinefoder er steget med mere end 50 pct. på ganske få måneder. Det skriver politiken.dk.

Foderpriserne stiger, ifølge formand for Danske Slagterier Bent Claudi Lassen, fordi der visse steder i verden, har været tørke i år, og fordi man er i fuld gang med at omlægge landbrugsproduktion til afgrøder, der skal bruges til biobrændsel.

Login