Statsrevisorer kritiserer igen Miljøministeriet: Sikring af grundvandet går for langsomt

Det er ”særdeles kritisabelt”, at Miljøministeriet efter to år endnu ikke har fulgt ordentligt op på anbefalinger til at sikre grundvandet, lyder det i et brev fra Statsrevisorerne til Folketinget. Miljøministeriet forsvarer det med manglende analysemetoder.

Miljøministeriets indsats for at sikre god beskyttelse af grundvandet har ”trukket i usædvanligt langdrag”.

Det skriver Statsrevisorerne i et yderst kritisk brev til Folketinget.

Kritikken går på, at der to år efter meget hård kritik af grundvandsbeskyttelsen, endnu ikke er rettet op på alle problemer. Konkret peger statsrevisorerne på, at Miljøstyrelsen – der har ansvaret for forvaltningen – indtil nu blot har screenet grundvandet for tre ud af ni konkrete pesticider, som Rigsrevisionen har gjort opmærksom på ikke er undersøgt godt nok.

Login