Slagterboss er "dybt bekymret" over politikernes idéer om CO2-skat på landbruget

Følg køreplanen fra fødevare- og landbrugssektorens klimapartnerskab i stedet for at finde på nye tiltag som en CO2-skat midt i det hele, opfordrer Jais Valeur, direktør i Danish Crown og formand for klimapartnerskabet. 

Slagterbossen Jais Valeur har en plan. Og han ville ønske, at politikerne ville følge den i stedet for at finde på CO2-skatter midt i valgkampen.

"Når jeg lytter til valgkampen og ser, hvad der foregår, så er der en stor hittepåsomhed, hvor man finder på mange nye mulige tiltag for at reducere animalsk produktion," siger Jais Valeur, der er administrerende direktør i slagterigiganten Danish Crown.

Planen er ikke kun hans – den tilhører klimapartnerkabet for fødevare- og landbrugssektoren, som han også er formand for. Foruden Danish Crown tæller klimapartnerskabet blandt andet fødevarevirksomheder som Arla, interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening samt professor Jørgen E. Olesen.

Login