SF præsenterer grønt vækstforslag

KORT NYT: SF foreslår, at staten støtter oprettelsen af et bioethanol-anlæg i Holstebro. Det skal skabe jobs og reducere det danske CO2-udslip.

SF-formand, Pia Olsen Dyhr, præsenterer i dag et nyt vækstforslag, der skal sænke det danske CO2-udslip markant og skabe godt 2000 arbejdspladser.

Det skal ske gennem en udvidelse af bioanlægget Maabjerg Bioenergy ved Holstebro. Her vil man oprette et nyt bioethanol-anlæg, der ud fra halm og planterester skal producere bæredygtig bioethanol. Bioethanolen kan opblandes med almindelig benzin og dermed mindske bilernes forurening.

Et af SF's forslag er derfor at gøre det lovpligtigt, at benzin i Danmark blandes med bioethanol. Det vil ifølge SF kunne sænke det danske benzinforbrug med 2,5 procent.

Login