SEGES klar med ny ledelse
SEGES under Landbrug & Fødevarer er på plads med en ny organisation. Innovation og business er de nye bærende søjler, hvis ledere nu er fundet.
I september blev det offentliggjort, at Landbrug & Fødevarers videnshus, SEGES, skulle organiseres på en ny måde.
Områderne innovation og business skal fremover være i fokus, og ledere og medarbejde er nu fundet og fordelt. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
Innovationsafdelingen får Ejnar Schultz som direktør, mens business-området fremover skal ledes af direktør Ivar Ravn.