Resumé af 4-2003

Redaktionelt sammendrag af udvalgte artikler i dette nummer af FødevareTinget - til abonnenternes eventuelle viderebrug med kreditering.

"Personligt er jeg absolut bevidst om at indtage fødevarer, der indeholder så lidt kunstigt som overhovedet muligt. Fødevarer skal være sunde og sikre - kort sagt af høj kvalitet. Men generelt må jeg sige, at jo mere industrialisering, desto mindre god kvalitet", betoner professor, overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen (50) overfor Ugebrevet FødevareTinget.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) har netop udpeget Bjørn Richelsen til ny formand for Ernæringsrådet for en tre-årig periode, gældende fra 7. februar. Han afløser professor, dr.med. Arne Astrup. Richelsen, der har været næstformand i rådet siden 2001, får som sin nye næstformand docent, dr.scient. Harald S. Hansen, Danmarks Farmaceutiske Højskole. Såvel den nye formand som næstformand har særlig interesse i den omsiggribende folkesygdom i den vestlige verden: Fedme.

Login