Regeringen vil skabe vækst i akvakultursektoren

KORT NYT: Mandag præsenterer regeringen et forslag, som skal forøge eksporten fra danske dambrug med mere end seks milliarder kroner.

Fødevareministeriet og Miljøministeriet præsenterer mandag et forslag, som frem mod 2020 skal forbedre den danske akvakultursektor.

Den ny akvakulturstrategi skal forøge eksporten med mere end seks milliarder kroner. Planen indeholder også en strategi, der skal skabe 400 nye arbejdspladser, gøre dambrugene grønnere og tidoble produktionen af øko-fisk. 

I 2013 producerede Danmark fisk og skaldyr til en værdi af godt én milliard kroner, hvoraf 90 procent blev eksporteret. Målet er, at dette skal stige med 50 procent inden 2020. Der blev også eksporteret foder, ingredienser og teknologi inden for samme område for over tre milliarder kroner. Målet er at tredoble tallet inden 2020. 

Login