Regeringen præsenterer finanslov uden store fødevarepolitiske tiltag

SVM-regeringens forslag til finansloven for 2024 indeholder ingen nævneværdige tiltag på landbrugs- og fødevareområdet. Flest penge går til at styrke opgavevaretagelsen i Fødevarestyrelsen, mens der skal spares på administration. Landbrug & Fødevarer roser forslagets grønne ambitioner.

Hvis man som fødevareinteresseret sad torsdag middag og forventede nye, målrettede tiltag for landbrugs- og fødevaresektoren fra regeringen, blev man formentlig skuffet.

SVM-regeringens forslag til finansloven indeholder således ingen store og nævneværdige prioriteter på området.

Mest iøjnefaldende er de cirka 760 millioner kroner i perioden fra 2024 frem til 2027, som ifølge regeringens pjece går til at ”understøtte arbejdet med at fremme dyrevelfærd, sunde fødevarer og bekæmpelse af husdyrsygdomme”.

Login