R: Ingen aftale om fødevarer uden S

NYHED: Regeringen skal ikke håbe på at få de Radikale med i en aftale om fødevarepolitikken, hvis ikke Socialdemokraterne er med.

Hvis Venstre og de Konservative vil have de Radikale med i en bred aftale på fødevareområdet, skal Socialdemokraterne også være med.

Det siger den radikale fødevareordfører Elisabeth Geday i dag til Altinget | Fødevarer. Hun mener, formålet med en bred aftale må være at skabe fremtidig fødevarepolitisk ro, og det kommer ikke, hvis kun de Radikale går med i en aftale.

"Det bliver ikke et bredt forlig af, at vi kommer med i en aftale, hvor Socialdemokraterne ikke er med. Som det største oppositionsparti skal de under alle omstændigheder også med, og det ville også være en klar styrke for forliget, hvis det også inkluderede SF," siger Elisabeth Geday.

Login