Private avlere skal ikke have underskudsdækning

Private avlere får ikke fuld underskudsdækning i deres arbejde til bevarelse af gamle husdyrsracer. De statslige midler der er afsat til bevaringsarbejdet i Danmark er i samme størrelsesorden, som de lande vi sammenligner os med, fastslår fødevareministeren

Fødevareministeren har bedt Direktoratet for FødevareErhverv om at undersøge mulighederne for at få gennemført en analyse af, hvor stor en andel af besøgs- og bevaringscentrenes jyske kvæg, der kan føres tilbage til den besætning, som IEC rapporten klart anbefaler udelukket fra bevaringsprogrammet for Sortbroget Jysk Malkekvæg. En opretholdelse af større bestande end 60 må dog vurderes i forhold til nødvendigheden af at sikre en optimal udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed for bevaringsarbejdet.

Strategiudvalget har anbefalet, at dyretilskuddet koncentreres til de arter og racer, hvor behovet for offentlig støtte er størst. Ministeren mener ikke det begrænse mulighederne for en hensigtsmæssig bevaring af de gamle racer. De statslige midler der er afsat til bevaringsarbejdet i Danmark er i samme størrelsesorden, som de lande vi sammenligner os med.

Login