Politisk undtagelsestilstand

Vi gør status efter en måneds politisk undtagelsestilstand i Danmark. Over en VKO-blok der svækkes, over ministerrokaden og regeringsgrundlaget samt over de mange politikerskæbner, der ikke var til kaffe hos Dronningen.

EN MÅNEDS POLItisk undtagelsestilstand i Danmark er forbi. Tilbage står et fornyet regeringsmandat, et nyt regeringsgrundlag samt en række personforhold: to nye ministre, to afgående partiformænd, nye ansigter i Folketinget samt en række ærgerlige, ikke-genvalgte politikere.

Som ventet kunne Anders Fogh Rasmussen (V) og Bendt Bendtsen (K) i fredags præsentere deres nye ministerhold for Dronningen. Alt er som før – eller er det? Ikke helt. De Konservative, regeringens ideologiske vagthund, har fået mandatfremgang og mere selvtillid. Det ses tydeligt i regeringsgrundlaget, hvis måske længste afsnit handler om mere faglighed og kontrol i folkeskolen.

Inden regeringsgrundlaget blev fremlagt, havde statsministeren utraditionelt inviteret Folketingets partier. Reelt var det for at forhandle med VK-regeringens parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti, men det fik Pia Kjærsgaards hold ikke noget ud af. Pengene var på forhånd brugt på regeringens valgløfter.

Login