Parter forsømmer madspilds-charter

MADSPILD: En lang række virksomheder og organisationer, der har skrevet under på Miljøministeriets charter om at begrænse madspild, har ikke levet op til deres forpligtelser. Sjusk og forglemmelse, lyder forklaringen.

Mindre madspild er ved at blive det nye sort blandt virksomheder, organisationer og myndigheder, der ønsker at pudse den sociale og miljømæssige profil af. Danskerne smider nemlig tonsvis af brugbar mad ud om året, og det er en problematik, som flere og flere er begyndt at få øjnene op for.

Trods det er det langt fra alle, som ønsker at gøre noget ved problemet, og som rent faktisk lever op til deres forpligtigelser.

I sommeren 2011 underskrev 19 virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder et frivilligt charter, som skulle forpligtige dem til at smide mindre mad ud i skraldespanden. Det var den daværende miljøminister Karen Ellemann (V), som tog initiativ til projektet, og underskriverne forpligtede sig til at igangsætte mindst tre madspilds-initiativer inden udgangen af 2012.

Login