Omlægning til økologi halter stadig

ØKOLOGI: Omlægningen til økologi halter stadig efter målsætningen i Grøn Vækst. L&F afventer effekten af regeringens ØkologiVision, mens Økologisk Landsforening håber på nye politiske initiativer.

Der er stadig lang vej til at nå Grøn Vækst-målet om at fordoble det økologiske areal frem mod 2020. En ny opgørelse fra FødevareErhverv viser, at selvom der i år er en lille stigning i omlægningen til økologi sammenlignet med samme tid sidste år, er tallene stadig langt efter målsætningen.

I år er der indtil videre søgt om omlægningstilskud til 7.850 hektar mod 6.991 hektar sidste år. Hvis målet om en fordobling af det økologiske areal i 2020 skal nås, skal der omlægges 18.000 hektar årligt. 

Høegh: ØkologiVisionen virker
Regeringen lancerede i februar deres ØkologiVision, som indeholdt en række initiativer, som skulle sætte gang i den økologiske omlægning. Fødevareminister Henrik Høegh (V) tager derfor tallene med ro. Han mener, at initiativerne i ØkologiVisionen ikke har kunnet påvirke antallet af ansøgere i denne omgang, da de stadig er helt nye:

Login