Omfattende kontrol af importerede fødevarer

Fødevareministeren redegør for fødevaresikkerheden i forbindelse med inporterede fødevarer samt hvilke tiltag der er taget på området.

Analyser af særlige forhold foretages kun stikprøvevis, idet udgangspunktet er, at produkter fra et godkendt land og en godkendt virksomhed er i overensstemmelse med EUs regler samt at kontrollen – som for fællesskabsproduktionen – principielt skal ligge på produktionsstedet.

Vedrørende import fra Thailand kan bemærkes, at landet har haft problemer med restkoncentrationer. Kommissionsbeslutninger med beskyttelsesforanstaltninger drøftes i Kommissionens stående komite vedrørende Thailand, og når Kommissionens dokumentation for de foreslåede foranstaltninger er i orden støtter Danmark altid sådanne initiativer.

For så vidt angår Brasilien har de danske myndigheder kendskab til de restkoncentrationsfund der er gjort i henhold til notifikationerne. I overensstemmelse med den beskrevne ansvarsfordeling afventes Kommissionens udspil på baggrund af den foretagne inspektion.

Login