Økologisk Landsforening ændrer i direktionen

KABALE: Økologernes interesseorganisation laver nu om i strukturen, så foreningen fremover får to grene. I samme omgang udvides direktionen med en administrerende direktør.

Med en ny struktur håber Økologisk Landsforening at opnå større indflydelse og komme bredere ud med sine budskaber.

Under den nye struktur bliver foreningen, der er interesseorganisation for økologiske landmænd, producenter og forbrugere, inddelt i to hovedafdelinger. Den ene koncentrerer sig om markeds- og landbrugsudvikling, mens den anden skal arbejde med involvering og strategi, fremgår det af en pressemeddelelse fra foreningen.

”Vi gearer foreningen til at skabe det næste økologiske tigerspring, både i marken og i markedet. Nye partnerskaber skal sikre opbakning fra hele samfundet til den økologiske omstilling,” siger formand Per Kølster i pressemeddelelsen.

Login