Økologer: Vi skal lære af svensk GMO-linje

GMO: Sverige rykker tættere på en GMO-fri fødevareproduktion. Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør gå samme vej, men Danish Crown afviser.

Det største svenske slagteri SCAN vil per første september kun slagte svin, som er fodret med GMO-frit foder. Da flere af de mindre slagterier følger trop, og da produktionen af mælk, okse-, lamme- og kyllingekød allerede er GMO-fri, betyder det i praksis, at Sveriges samlede fødevareproduktion er meget tæt på at være fuldstændig fri for GMO.

Og det er en vej, som vi i Danmark bør følge, mener direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck:

”De svenske virksomheder vil blive belønnet for det på markedet, og jeg vil anbefale, at de danske fødevarevirksomheder kigger i samme retning. Det er en erkendelse af, at de kvalitetsbevidste forbrugere, som de nordiske landmænd kan leve af at producere til, ikke ønsker GMO,” siger Paul Holmbeck.

Login