Økologer frygter GMO-regning

GMO: I et notat om nye GMO-regler, som Altinget er kommet i besiddelse af, fremhæver Fødevareministeriet, at der kun er begrænsede muligheder for at regulere dyrkningsbidraget fra GMO-dyrkere. Økologisk Landsforening frygter, at økologerne ender med at stå med regningen.

"Det ser ud til, at ministeriet er på vej til at konkludere, at man ikke kan dække de reelle udgifter, som økologerne blandt andre vil få," siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck.

Ikke udsigt til højere dækningsbidrag
De omkostninger, som rammer konventionelle og økologiske landmænd i forbindelse med indførelsen af GMO-afgrøder, skal i udgangspunktet dækkes af den såkaldte kompensationsfond.

Samtlige dyrkere af GMO skal indbetale 100 kr./ha, de dyrker med GMO-afgrøder, til fonden ud fra et princip om, at forureneren betaler. SF's fødevareordfører Kristen Touborg har tidligere over for Altinget givet udtryk for, at det beløb skulle hæves, hvis alle skadeslidte skulle sikres kompensation.

Login