Nyt projekt minimerer antibiotika i landbruget

NYHED: Med bare små ændringer kan landbruget nedsætte brugen af antibiotika til et absolut minimum, viser forskningsprojekt.

De danske landmænd behøver kun at give deres dyr en brøkdel af den antibiotika, de bruger i dag.

Det viser opsigtsvækkende resultater fra et forskningsprojekt blandt 23 økologiske kvægavlere. På bare to år har landmændene reduceret brugen af antibiotika til blot en femtedel af normalforbruget - uden at det er gået ud over dyrenes helbred og trivsel.

"Landmændene har diskuteret indbyrdes, hvordan de kunne forbedre sundheden i deres besætninger. I den proces har de vist, at de har kunnet komme ned på et utrolig lavt niveau uden at gå på kompromis med sundheden. Det sætter jo en helt ny standard for, hvad der er muligt," siger Torben Bennedsgaard fra Danmarks JordbrugsForskning, der har været projektforsker på projektet.

Login