Ny formand for Friland A/S

48-årige Peter Fallesen Ravn får ansvaret for fremme af produktion og salg af alternativt producerede fødevarer som ny bestyrelsesformand for Friland A/S.

Det bliver 48-årige Peter Fallesen Ravn, som fremover skal stå i spidsen for Friland A/S. På et møde tirsdag aften besluttede virksomhedens bestyrelse nemlig at udnævne den sønderjyske svineproducent som ny formand.

Det skriver Friland A/S på sin hjemmeside.

Friland A/S er ejet af Danish Crown og arbejder for fremme af produktion og salg af alternativt producerede fødevarer, der samtidig er produceret under hensyntagen til husdyretik og miljø. Og denne type af varer vil der kun være større efterspørgsel efter i fremtiden, vurderer den nye formand.

Login