NNF: Danish Crown bag forhandlingssammenbrud med DI

KORT NYT: Forhandlingerne mellem NNF og DI er brudt sammen. Efter 62 timers forhandlinger nåede de to parter ikke til enighed om en overenskomst til slagteriarbejderne.

Forligsmand Asbjørn Jensen kunne onsdag aften konstatere, at Fødevareforbundet NNF og DI ikke ville nå et forlig om en overenskomst til slagteriarbejderne. Han måtte derfor, efter 62 timers forhandlinger, afslutte forhandlingerne. Slagterioverenskomsten vil derfor blive omfattet af den kommende mæglingsskitse.

Hos Fødevareforbundet NNF er man skuffet over DI's manglende vilje, og forbundsformand Ole Wehlast udtaler på forbundets hjemmeside:

"Alle forhandlinger er gået igennem - inklusive vores egne forhandlinger på det fødevareindustrielle område og mejeriområdet. Men da vi nåede til forhandlingerne om slagteriområdet, satte DI hælene i og kom med ultimative krav om store besparelser for arbejdsgiverne. De har opført sig helt vanvittigt, og samlet set har de i mine øjne et forklaringsproblem - det er som om de aldrig har ønsket et resultat," siger Ole Wehlast.

Login