Mindeord: Advokat, dr.jur. Sysette Vinding Kruse (67)

Advokat, dr.jur. Sysette Vinding Kruse, København er død, 67 år gammel, og i den anledning skriver Alternativfondets bestyrelse - Preben Knøsgaard, Flemming Lundgren og Bente Lakjer - mindeord.

I 2004 henvendte advokat, dr.jur. Sysette Vinding Kruse sig til Alternativfondets bestyrelse for at høre, om der var interesse for en fusion med den fond, hun repræsenterede, Fonden til Sygdomsbekæmpelse uden Dyreforsøg.

Begge fonde uddelte penge til dyrefri forskning, vi kunne formuemæssigt bidrage med nogenlunde lige meget, og fusionen viste sig meget vellykket.

Gennem årene havde vi i fondsbestyrelsen gode, saglige diskussioner om, hvilke projekter der skulle støttes, og ingen var i tvivl om, at Sysette havde hjerte for dyrene. Det kom bl.a. til udtryk på bestyrelsesmøderne, hvor hun havde meget svært ved at høre om forsøgsdyrenes lidelser.

Login