Millioner til samfundsansvarlige økologiske landbrug

KORT NYT: Gennem et nyt initiativ vil Økologisk Landsforening vise lokalsamfundet værdien af økologiske landbrug. Projektet bliver støttet af Villum Fonden med 16 millioner kroner.

Økologisk Landsforening vil i samarbejde med Villum Fonden udvikle fremtidens landbrug, som ikke blot er økologiske; men også tager et bredere samfundsansvar. 

"Vores vision er, at landbrug igen bliver mere værdifuldt for lokalsamfundet, socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det kræver nye former for samarbejde landmænd imellem, men også med lokalsamfundet," siger Günther Lorenzen, talsmand for Biodynamisk Forening, som er medinitiativtager til det nye projektet.

Målet med projektet er at dokumentere og udbrede helt nye udviklingsveje for økologi gennem nye ejer-, samarbejds- og finansieringsmodeller og erfaringer fra andre succescases.

Login