Michael Kristiansen tager hul på efter-spin’et

Henrik Qvortrup gør det, og nu har også Michael Kristiansen indtaget rollen som politisk kommentator. Men hvor meget kan og må de sige?

KafCafeen er godt fyldt op, og bifaldet er stort til de to politiske journalister, da seancen slutter.

I halvanden time har de fortalt Publicistklubbens medlemmer om deres syn på statsministeren, hans politik og hans muligheder for at fastholde magten.

I sig selv ikke et enestående foredrag, men baggrunden er interessant i sig selv:

Journalisterne hedder nemlig Henrik Qvortrup og Michael Kristiansen, og de har begge været spindoktorer for statsministeren.

Og mens Qvortrup siden sin afsked med Anders Fogh i 2000 har optrådt som politisk kommentator, så er det nyt, at publikum kan lytte til Michael Kristiansens udlægning af teksten.

Han åbnede for alvor i Berlingske Tidende 18. september, og tidligere på måneden begyndte Kristiansen at holde foredrag om medier, presse, kommunikation og journalistik.

Det giver kvalme
At endnu en tidligere spindoktor går i gang med at analysere politik på baggrund af sit kendskab til regeringschefen bag facaden, tænder igen irritationen i visse kredse på Christiansborg.

Login