Merrild: Landbrug & Fødevarers troværdighed er under pres

INTERVIEW: Hvis Landbrug & Fødevarer vil fastholde troværdigheden hos medlemmerne, skal profilen skæres til. Det mener Martin Merrild, der onsdag blev valgt til ny formand for erhvervsorganisationen. Han varsler samtidig et tættere samarbejde med Bæredygtigt Landbrug.

Landbrug & Fødevarers troværdighed blandt medlemmerne er under hårdt pres, og det skal der rettes op på hurtigst muligt, hvis erhvervsorganisationen skal spille en rolle i fremtiden.

Det er meldingen fra Martin Merrild, efter han onsdag eftermiddag blev valgt til ny formand for Landbrug & Fødevarer på årets delegeretmøde i Herning.

Den tidligere Venstre-borgmester fra Struer vandt over den nu forhenværende viceformand Henrik Frandsen, og han mener, at Landbrug & Fødevarer bliver nødt til at skære profilen skarpere til, hvis landets tusindvis af landmænd fortsat skal bakke op om organisationen.

Login