Lunde lytter mere end sin forgænger

STATUS: Efter fire måneder på posten, har Esben Lunde Larsen som miljø- og fødevareminister lykkedes med at løse hovedopgaven: at genoprette tilliden til Konservative. Sådan lyder vurderingen fra kommentatorer og samarbejdspartnere.

Det er næsten fire måneder siden, Esben Lunde Larsen som kulminationen på det, der har været årets største regeringskrise, afløste Eva Kjer Hansen som miljø- og fødevareminister.

Esben Lunde Larsen har som ny minister haft særligt én vigtig opgave at løse: at få politisk ro på miljø- og fødevareområdet og lukke den enorme tillidsgrøft, der var mellem regeringspartiet Venstre og støttepartiet Konservative lige efter krisen om landbrugspakken og Eva Kjer Hansens afgang som minister.

Og den opgave har han løst, som han skulle, mener politisk kommentator for Børsen Helle Ib. Da regeringens naturpakke faldt på plads med opbakning fra de øvrige blå partier, hæftede Helle Ib sig ved, at alle partier – inklusive Konservative – jublede over resultatet.

Login