Landbrugskommissær åbner for frivillige lofter over mælkeproduktion

KVOTER LIGHT: Efter pres fra en række regeringer giver EU’s landbrugskommissær grønt lys for ordninger, hvor mælkebønder på frivillig basis betales for at holde produktionen nede. Danmark er umiddelbart ikke interesseret.

BRUXELLES: Der var traktorer i gaderne og kvæg uden for ministerrådsbygningen, da EU’s landbrugskommissær mandag efter pres fra en række lande åbnede for, at der kan indføres en form for udbudsstyring på de trængte mælkemarkeder.

Under et år efter at EU vinkede endeligt farvel til 30 år med mælkekvoter, giver landbrugskommissær Phil Hogan grønt lys for, at lande kan lade producentorganisationer og andelsforeninger indgå aftaler om kompensation for dem, der vil skrue ned for produktionen.

”Jeg er parat til at foreslå brugen af regler, hvorved Kommissionen i tilfælde af alvorlige ubalancer i markedet vil tillade midlertidig indførsel af sådanne frivillige aftaler i mælkesektoren,” sagde Phil Hogan ved mødet.

Login