Landbrugseksporten til Kina er stærkt stigende

KORT NYT: Eksporten af danske fødevare- og landbrugsprodukter er steget med 40 procent i første halvår af 2013.

Kineserne er vilde med danske fødevare– og landbrugsprodukter, viser nye tal fra Fødevareministeriet.

I første halvår af 2013 er eksporten til det kinesiske marked på knap 10 milliarder kroner. Sammenlignet med året tidligere er det en stigning på næsten 40 procent.

Hele 80 procent af landbrugseksporten udgøres af minkskind, hvorimod fødevarer såsom svinekød kun udgør 10 procent.

”Vi er begyndt at se en stigende spredning af fødevare-, landbrugs- og fiskerieksporten til Kina. I takt med, at de kinesiske forbrugere begynder at få appetit på udenlandske varer, øges mulighederne for de danske eksportører til dette store marked,” siger fødevareminister Karen Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

Login