Landbrugets økonomi i fremgang

KORT NYT: 2012 var et ubetinget godt år for de danske svine- og planteavlere med større udbytte og overskud. Til gengæld kæmper kvægproducenterne med at vende underskud til overskud.

Analysen viser blandt andet, at svineproducenterne har øget deres gennemsnitlige bruttoudbytte fra cirka 200.000 kroner i 2011 til ikke mindre end 873.000 kroner i 2012.

Bag den voldsomme stigning gemmer der sig blandt andet højere kødpriser kombineret med øget produktivitet. Og med udsigten til lavere foderpriser i år og næste år ser den gode tendens ud til at fortsætte.

Bedst er det dog gået de danske planteavlere. Takket være særdeles gunstige salgspriser har de fra 2011 til 2012 vendt et bruttotab på 96.000 kroner til et bruttoudbytte på 715.000 kroner. 

Login