Landbruget øjner opgør med danske EU-særregler

KONTROL: Regeringen er klar med en række initiativer, der skal skabe mere åbenhed, når EU-regler bliver til dansk lovgivning. Landbruget håber, det kan føre til et opgør med danske særregler, man mener hæmmer konkurrenceevnen. EL støtter forslaget, men håber på den modsatte effekt.

En række nye forslag, der skal styrke gennemsigtigheden i lovarbejdet med EU-regler i Folketinget, får landbruget og dansk erhvervsliv til at lette på hatten.

Forslagene kommer fra justitsminister Mette Frederiksen (S). I en række svar til Folketingets Europaudvalg fremlægger hun konkrete ændringer, som regeringen vil foretage for at øge gennemsigtigheden omkring implementeringen af EU-regler i dansk lovgivning.

Netop implementering af EU-regler er et centralt tema for landbrugets interesseorganisationer, der gang på gang har kritiseret lovgiverne for at lægge danske særregler oven på EU's krav til eksempelvis ammoniak-udledning, vandløbsbeskyttelse eller gødningsgrænser.

Login