Kritik: Landbrugsaftale er symptombehandling

REAKTIONER: Regeringens nye landbrugsaftale er helt utilstrækkelig, mener V, K og LA. Institutleder for IFRO, Henrik Zobbe, tvivler på, at milliarderne i den nye investeringsfond kommer til at batte særlig meget. L&F glæder sig over aftalen.

Regeringen vil styrke landbrugets muligheder for at få adgang til kapital. Derfor er hovedelementet i en ny landbrugsaftale en investeringsfond med mindst to milliarder kroner til rådighed, der skal udvide omfanget af investeringer i dansk landbrug. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) står i spidsen for aftalen.

Fra flere sider lyder reaktionen imidlertid, at den nye investeringsfond blot er en dråbe i et stort gældshav.

“Det er vel fair nok, at Henrik Sass Larsen som politiker er utålmodig og forsøger at hive i nogle håndtag, fordi landbruget også skriger på hjælp til at komme videre, men det er ikke særligt mange penge set i forhold til problemets omfang. Det kommer ikke til at batte meget,” siger Henrik Zobbe, leder af institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet.

Login