Kjer udskyder salmonellaevaluering

SALMONELLA: Først efter sommerferien kommer ekspertevalueringen af opklaringsarbejdet omkring salmonella U292-udbruddet. Evalueringen er forsinket på grund af influenza A.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) oplyser, at den planlagte evaluering omkring opklaring af udbruddet med salmonella U292 først forventes færdig i eftersommeren.

Det var ellers meningen, at den skulle være afsluttet inden sommerferien. 

"Statens Serum Institut er en central samarbejdspartner i denne evaluering, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har meddelt, at Instituttet har været nødsaget til at omprioritere alle nødvendige ressourcer til den aktuelle situation med influenza A (Svineinfluenza), og derfor ikke kan deltage aktivt i de planlagte evalueringer frem til juni 2009," skriver ministeren til Folketingets Fødevareudvalg. 

Login