Kartoffelkoncernen Danespo henter ny direktør i egne rækker
Danespo har ansat Lars Næsted som ny direktør. Han har været en del af virksomheden siden 1999.
Kartoffelkoncernen Danespo oplyser i en pressemeddelelse, at man har kigget i egne rækker og udnævnt Lars Næsted som ny direktør.
Lars Næsted overtager posten efter Steen Bitsch, der forlader Danespo til fordel for en direktør-stilling i Vestjyllands Andel.
Som en del af en omstrukturering af ledelsesorganisationen får Lars Næsted følgeskab af en administrerende direktør, som Danespo endnu ikke har sat navn på.