Karen Hækkerup skal tale til byfolket

JOBSKIFTE: Med Karen Hækkerup (S) som ny direktør for Landbrug & Fødevarer fortsætter organisationen sin rejse mod at omfavne det moderne bymenneske og placere landbruget i danskernes sind som en væsentlig økonomisk vækstmotor.

For bare få år siden ville ingen med selv den vildeste fantasi have forestillet sig et nordsjællandsk, kvindeligt storbymenneske i spidsen for Landbrug & Fødevarer. Og så ovenikøbet en socialdemokrat!

"Jeg er helt sikker på, at det var utænkeligt for ikke ret lang tid siden, at en top-socialdemokrat skulle være administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Men sådan ændres tingene jo,” som formanden for Danske Svineproducenter Henrik Mortensen formulerer det.

Set fra landbrugets side er verden i dag da heller ikke, som den var for bare et årti tilbage.

Login